Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton hugger sportsdirektør fra PSV Eindhoven

04.04.2018 Kl. 10:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ikke kun fodboldspillere, Mino Raiola har som klienter.  Også Marcel Brands, PSV Eindhovens sportsdirektør, er under den store agents vinger.

Og ligesom  det ofte lykkes Raiola at skaffe sine spillere deres drømmeskifte, tyder alt nu også på, at det samme gør sig gældende for Marcel Brands.

Ifølge Sky Sports skulle den hollandske sportsdirektør nemlig have indgået en aftale med Everton – og Brands skulle efter alt at dømme blive offentliggjort som Premier League-klubbens nye sportsdirektør allerede i april.

Det er Evertons ejer, Farhah Moshiri, der har ønsket hollænderen til klubbens lederstab, da han er overbevist om, at en mand som Marcel Brands kan hjælpe Everton med spillerindkøb, der på sigt kan få Everton til at konkurrere om Top 4-pladserne i Premier League.

 

Annonce