Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Medie: Hughes vil genforenes med Shawcross
Ryan Shawcross var Mark Hughes' anfører igennem hans fire-og-et-halvt-år som manager for Stoke, men Shawcross og Hughes blev adskilt i starten af året, hvor The Potters fyrede waliseren.
Allerede til sommer kan en genforening dog blive aktuel, da Daily Mirror søndag hævder, at Mark Hughes ønsker at hente Shawcross til Southampton, hvor han for nyligt blev udpeget som Mauricio Pellegrinos afløser.
Ifølge mediet skulle Shawcross også selv være åben for at skifte, hvis Stoke rykker ned i Championship.
Den 31-årige stopper har dog kontrakt med klubben indtil 2021, og derfor kan det blive en dyr fornøjelse for Hughes og co., hvis de vil have fingrene i Shawcross.
Shawcross har spillet mere end 300 kampe for The Potters siden 2007.
Annonce