- Pogba er det største spild af €100m nogensinde
José Mourinho har været meget i medierne ovenpå Manchester Uniteds samlede nederlag til Sevilla i Champions League. Et smerteligt nederlag for alle med Manchester United-sympatier, og det har fået Mourinho til at forsvare sig selv, hvilket ikke imponerer Eamon Dunphy, der har en fortid som ungdomsspiller i Manchester United.
– Jeg mener, at når du er ude og sige ting, som kun tjener at forsvare dig selv, og man samtidig er manager for Manchester United, så kommer det aldrig til at fungere. Han har lavet et par meget klodsede og smagløse kommentarer efter Sevilla-kampen i tirsdags, og han gjorde det samme fredag (igår), så jeg tror, at José er i problemer.
– Han har ikke forbedret holdet og bliver ved med at lave fejl. Han har stabiliseret visse ting, men jeg tror ikke, at nogen synes, han virkelig har gjort et godt stykke arbejde i Manchester United. Han ændrer på sit hold hver eneste uge, og ingen aner hvilket hold, der er hans stærkeste. Jeg tror, at en masse Manchester United-fans allerede har fået nok af ham, har Eamon Dunphy fortalt, inden han også skød skylden for det største pengespild nogensinde på den portugisiske manager.
– Til at starte med, så er Mourinho ansvarlig for signingen af Paul Pogba, som må være det største spild af €100m i fodboldverdenen nogensinde. Det må han stå på mål for, men det stopper ikke der.
– De er blandt de rigeste klubber i verden, men det er længe siden, de har haft et hold, der har kunne leve op til den store rigdom. De har to konverterede fløjspillere som backs, de har Chris Smalling i midten og havde det ikke været for David de Gea, så ville de være i endnu større problemer.
– De er en million mil fra Real Madrid, Barcelona og Bayern München, og hvis Premier League startede igen imorgen, og man skulle sætte et handicap, så ville man give give dem et 20-points forspring i forhold til Manchester City, har Eamon Dunphy fortalt hos RTE.
Manchester United ligger nummer to i Premier League, i aften spiller de FA Cup-kvartfinale mod Brighton og så blev de som nævnt slået ud af Champions League i denne uge.