Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku: Jeg sætter altid holdet foran mig selv

08.03.2018 Kl. 16:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Romelu Lukaku har kun misset én enkelt kamp for Manchester United i Premier League. Efter 29 runder har den store belgier optrådt 28 gange for Mourinhos tropper. Portugiseren har stor tillid til sin topscorer.

– Jeg tror, at manageren ser mig som sin sergent på banen, og det er mærkeligt for en angriber, fordi det typisk er midtbanespillere, siger Lukaku i et interview med Thierry Henry til Sky Sports.

Lukaku har scoret 14 mål i ligaen og har været igennem flere tørkeperioder igennem sæsonen, men målene kommer heller ikke i første række for angriberen.

– Jeg mener, at min arbejdsstyrke er stor for holdet, og Mourinho ved, at han altid kan komme til mig. Jeg sætter altid holdet foran mig selv, og det har jeg sagt til ham. Holdet er det vigtigste, siger Lukaku, som dog også erkender, at han skal score mål som angriber.

Lukaku har 23 mål i alle turneringer i sæsonen, og måske kan målene hjælpe United til sølvtøj i denne sæson.

– Ønsket om at vinde er større end nogensinde, siden jeg kom til klubben, for jeg har altid ønsket at vinde og jagte trofæer. Det har jeg altid sat foran mine egne personlige mål.

Annonce