Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martin Dubravka er månedens spiller i Newcastle

07.03.2018 Kl. 14:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Afgørende redninger mod Manchester United gav Martin Dubravka en perfekt start i Newcastle.

På den sidste dag i januars transfervindue forstærkede Newcastle sig med den slovakiske landsholdsmålmand, som kom til fra Sparta Prag i Tjekkiet.

Efter at have siddet på bænken få dage senere mod Crystal Palace, blev den tidligere Esbjerg-målmand sendt for løverne mod Manchester United på St. James’ Park den 11. februar.

Her leverede den lejede målmand en storslået præstation, og med flere store redninger havde han en stor andel i Newcastles overraskende 1-0-sejr mod det engelske storhold.

Efterfølgende vogtede han også målet i udekampen mod Bournemouth, hvor han dog lukkede to mål ind i 2-2-kampen.

De to præstationer var dog nok til at sikre slovakken prisen som månedens spiller i Newcastle. Martin Dubravka modtog 60 procent af fansenes stemmer, og han vandt prisen foran Kenedy og Dwight Gayle.  

Annonce