Zlatan om USA-skifte: Det er fristende
I går udtalte Jose Mourinho at Zlatan Ibrahimovic med al sandsynlighed er fortid i Manchester United til sommer.
I den forbindelse svirrer rygterne om hvor den store svensker skal hen, og den amerikanske liga har været meldt som en mulig destination.
Nu kommer Ibrahimovic da også selv ud og kalder det for et fristende skifte ifølge SkySports.
– Mange svenskere er skiftet til USA. Det betyder jo at det er et fristende sted at spille. Los Angeles er en dejlig by, og jeg har været der meget på ferie, men det hele er rygter. Når jeg spiller, og når jeg ikke gør, er der rygter hele tiden. Men det er godt, for det betyder at jeg er i live, joker Zlatan.
Zlatan Ibrahimovic kom til Manchester United fra PSG i 2016, men en slem skade har sat en stopper for en kontinuerlig periode på holdet. I denne sæson har han blot spillet fire kampe med nul mål til følge.