Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fokuseret Mahrez: City er fortid nu

08.03.2018 Kl. 15:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Leicester-profil Riyad Mahrez var desperat efter et skifte til Manchester City i januartransfervinduet, men de lyseblå kunne leve op til Leicesters prisskilt på algiereren. Der har været meget diskussion om Mahrez' popularitet i Leicester-truppen efterfølgende, men spilleren selv insisterer på, at der ikke er nogle problemer.

– Jeg var væk herfra, fordi jeg havde brug for at tanke. Vi er videre nu. Alle har ærlig talt været gode ved mig, og det er bag os nu, siger Mahrez i et interview med Sky Sports.

Mahrez reddede senest et point hjem til Leicester med et frisparksmål dybt inde i overtiden imod Bournemouth.

Fløjspilleren har fået snakket ud med alle.

– Det var svært, men jeg snakkede med spillerne, med manageren, med alle. Alle var gode, siger Mahrez.

– Manchester City er et godt skifte for alle, men det er fortid nu. Jeg vil virkelig ikke snakke om det, det er fortid. Hvis vi begynder at snakke om det, er det ligesom at komme tilbage til transfervinduet, og nu ser jeg frem til at give mit bedste for holdet, og det er det vigtigste.

Mahrez blev spurgt til, om han fortrød noget.

– Du fortryder altid noget, men på det tidspunkt følte jeg, at det var det bedste. Jeg har hele tiden været i kontakt med klubben. De håndterede det rigtig godt.

Mahrez ville dog ikke bekræfte, at han ikke søger væk til sommer.

Annonce