Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scott McTominays landsholdsvalg overrasker ekspert

05.03.2018 Kl. 19:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Både Skotland og England har bejlet til Scott McTominay, som har etableret sig som fast mand for Manchester United. Det ser dog ud til, at det bliver Alex McLeish, som fremover kan råde over midtbanespilleren på landsholdet.

Ifølge flere engelske medier, heriblandt Sky Sports, har McTominay valgt at tørne ud for det skotske landshold, og det er en overraskende beslutning for Charlie Nicholas, som agerer ekspert hos Sky Sports.

– Jeg er overrasket over, at han har valgt Skotland, fordi jeg troede ærligt ikke, at han ville. Det er svært at sige, indtil vi hører, hvad han har at sige om det, men hvis man tror på sig selv og sine evner, ville jeg have troet, at det lå lige til højrefoden at vælge England, fortæller Nicholas til det britiske medie.

– Han blev født i England, og han lyder som om, at han er engelsk, så jeg er ikke sikker på, hvordan det at have en skotsk far er en bedre grund end der, hvor man kommer fra. Det lyder som om, at hans far har valgt det mere, end han selv har.

Charlie Nicholas spillede selv 20 landskampe for Skotland tilbage i 80’erne.

Annonce