Everton-boost: Forsvarstrio kan få comeback mod Brighton
Everton skal lørdag forsøge at rejse sig efter tre nederlag i de seneste fire ligakampe, når Brighton kommer forbi Goodison Park.
Her må the Toffees se bort fra Ashley Williams og Eliaquim Mangala, men heldigvis kan hele tre forsvarsspillere få comeback i opgøret. Det bekræfter manager Sam Allardyce:
– Vores skadesliste er ikke så slem. Funes Mori er klar igen, og det samme er Baines og Jagielka, fortæller Big Sam forud for opgøret.
– Mangala misser resten af sæsonen, men vi har heldigivs en del centrale forsvarsspillere.
Phil Jagielka spillede senest for Everton i slutningen af januar, mens Leighton Baines ikke har været i aktion for the Toffees siden slutningen af november. Venstrebacken var en del af truppen i sidste weekend, men her kom han ikke på banen.
Ramiro Funes Mori kom slemt til skade i marts 2017, og han har derfor endnu ikke fået spilletid for Evertons førstehold i denne sæson.