Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raiola slår fast: Pogba er ikke i krig med Mourinho

03.03.2018 Kl. 08:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der har på det seneste været mange rygter om Paul Pogba, da franskmanden angiveligt ikke er helt tilfreds med sin rolle på Manchester Uniteds hold, hvilket har skabt spændinger mellem ham og José Mourinho. 

Mourinho har dog afvist rygterne om et dårligt forhold til Pogba, og nu melder franskmandens agent, Mino Raiola, sig også på banen. 

Han slår fast, at Pogba ønsker at blive i Manchester United, mens han samtidig også afviser rygterne om et dårligt forhold mellem franskmanden og Mourinho: 

– Hvis tingene ikke fungerer for spilleren, så jeg er selvfølgelig klar til at udføre mit arbejde og finde en anden løsning for ham, men sådan er det ikke, siger han til Rai Sport. 

– Pogba er ikke i krig med Mourinho. Han ønsker at vinde trofæer med Manchester United. 

Manchester United betalte £89 mio. for Pogba, da de hentede ham i Juventus tilbage i 2016, hvilket på daværende tidspunkt gjorde ham til verdens dyreste fodboldspiller. 

I denne sæson har franskmanden bidraget med tre mål og ni assists i Premier League. 

Annonce