Skuffet men stolt Pochettino: Det bedste hold vinder ikke altid
Tottenham spillede godt og dominerede store dele af kampen på hjemmebane mod Juventus, så spørger man Mauricio Pochettino er der kun én ting at være skuffet over: Resultatet.
– Der er meget positivt at sige, men det vigtigste – resultatet – var negativt, kunne en skuffet Pochettino tørt konstatere efter kampen.
Holdets præstation kunne træneren ikke sætte en finger på.
– Jeg er stolt af vores præstation i begge kampe og synes, vi fortjente at vinde mere end Juventus, men vi må bare acceptere, at det bedste hold ikke altid vinder.
For Tottenham sad på kampen i første halvleg og kunne sagtens have scoret mere end den ene pind, som Son Heung-min bragte holdet på 3-2 over to kampe med.
– Vi spillede godt, men i fodbold skal man være klinisk og undgå at lukke mål ind, sagde Pochettino med reference til de to mål, som Higuain og Dybala med kort tids mellemrum scorede i anden halvleg.
Tottenham pressede ellers på for at vende nederlaget og var tæt på flere gange, men indsatsen var uden fortjeneste. Tottenham tabte samlet 4-3 over to kampe.
– Vi er så skuffede, men sådan er fodbold. Vi bliver nødt til at lære af det, knokle på og være klar til næste kamp, sluttede Pochettino af med.