Son: Tottenham frygter ikke Juventus
2-2 endte opgøret i Torino mellem Juventus og Tottenham, så alt er fortsat på spil, når London-klubben i returkampen onsdag tager imod de italienske giganter på hjemmebane. Det afskrækker dog ikke Tottenham-angriberen Son eller holdkammeraterne.
– Det er et Champions League-opgør mod en svær modstand, men vi spiller på hjemmebane og er bestemt ikke bange. Vi skal bare spille vores spil, have selvtillid og spille angrebsfodbold, som vi plejer at gøre på Wembley, har Son Heung-min udtalt til ESPN.
I stedet for at frygte Juventus, ser han snarere frem kampen, og han spår Spurs gode chancer for at gå videre i mestrenes turnering.
– Jeg håber på en god atmosfære og tror, vi har gode chancer. Sådan, som vi spiller i øjeblikket, så fortjener vi at spille i kvartfinalen eller endnu bedre. Vi er gode nok, siger Son Heung-min.