Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Klopp: Spillerne var fantastiske
Liverpool var klart bedst på dagen og besejrede lørdag Newcastle med 2-0 i Premier League. Sejren kom efter mål af Mohamed Salah og Sadio Mané, og det var en sejr, som begejstrede cheftræner Jurgen Klopp, der havde forventet en svær kamp.
Klopp fortalte således til BBC Sport efter kampen:
– Vi vidste, at det ville være en svær kamp, men jeg synes, spillerne gjorde det fantastisk. To flotte mål og chancer til et par stykker mere, så ja, jeg er glad.
– Jeg ville have været glad for en 1-0-sejr, men spillerne gjorde det virkelig godt. Nu kan vi tænke på FC Porto i Champions League, lød det fra Klopp.
Klopps mandskab har været velspillende, siden Phillippe Coutinho skiftede til FC Barcelona, og tyskeren roser sine spillere, der gør det så godt, at man ikke kan se, at han mangler.
– Måden vi har spillet på, siden Phil (Coutinho, red.) forlod os, er præcis som vi håbede. Vi synes alle, at Coutinho er en verdensklasse spiller, og vi savner ham, men man kan ikke se det på banen i øjeblikket. Det er spillernes fortjeneste, at det ligner, at vi ikke savner ham, men han er her ikke, og vi arbejder på vores drømme.
Liverpool er i øjeblikket på Premier Leagues andenplads, men Manchester United har en kamp i hånden. Liverpools næste kamp i ligaen er imod netop Manchester United, som man i næste weekend møder på Old Trafford i en vaskeægte topkamp. Den kamp spilles lørdag klokken 13:30.
Annonce