Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt for Tottenham: Juventus-duo kæmper for at blive klar til CL-brag

06.03.2018 Kl. 15:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Et sent mål af Christian Eriksen sikrede Tottenham 2-2 på udebane mod Juventus i de to holds første møde i Champions League. 

Italienerne har dermed kniven for struben forud for morgendagens returopgør i London, men Den Gamle Dame må muligvis se bort fra to profiler. 

Ifølge det italienske medie Gazzetta dello Sport er både Gonzalo Higuain og Mario Mandzukic tvivlsomme til opgøret. 

Higuain har scoret 14 ligamål i denne sæson, men argentineren har ikke været i aktion siden 18. februar, og det er fortsat uvist, om han når at blive klar til onsdagens livsvigtige returopgør. 

Det samme gør sig gældende for Mandzukic, selvom han startede inde i weekendens Serie A-kamp mod Lazio, hvor Juventus med en sejr kom et skridt tættere på førerholdet fra Napoli. 

Juventus skal komme på måltavlen i onsdagens opgør, hvis de vil gøre sig nogen forhåbninger om at gå videre, men det kan blive en svær opgave uden Higuain og Mandzukic. 

Begge spillere er efter sigende rejst med til London, men det er endnu ikke blevet besluttet, om de kan komme i aktion mod Spurs. 

Annonce