Klopp revser 'utrolig' linjedommer: Han ville være midtpunkt - det blev han så
Liverpool havde længe styr på 2-2 kampen mod Spurs, men smed det væk i anden halvleg, der endte ganske dramatisk med to straffespark og en sen Salah-scoring.
Tottenham fik tilkendt to straffespark i kampens sidste minutter og Jürgen Klopp var langt fra tilfreds med nogen af dem. Specielt ikke med linjedommeren, der decideret dømte det andet efter det ellers var blevet afværget af kampens dommer John Moss.
– Det var to hold med kvalitet, der gerne ville vinde, men resultatet blev virkelig påvirket af linjedommerens utrolige beslutninger. Vi må bare sluge det. Det er sådan det er, siger Klopp til BBC Sport og fortsætter:
– Jeg må ikke gå ind i dommernes rum før om en halv time. Men der var klart offside (Da Spurs fik deres første straffespark), så jeg aner slet ikke hvad dommeren og linjedommeren diskuterede der!?
Klopp fortsætter yderligere om det straffespark, som Virgil Van Dijk begik og som endte med at afgøre kampen efter kendelsen fra kampens linjedommer:
– Ja, Virgi Van Vijk rører ham, men vi ved alle, hvad Lamela ville og kontakten var minimal. Der blev begået hårde frispark i første halvleg, som ikke blev givet. Det var kampens niveau i dag, men at dømme det der i en situation til sidst i en kamp? Wow! Han ville bare være midtpunktet og det blev han så. Jeg ved allerede hvad dommerne vil sige. ''Der var kontakt''. Og ja, der var kontakt, men Lamela søger den og springer ind i ham og falder, vurderer Klopp.
Resultatet betyder, at Liverpool nu er på tredjepladsen i Premier League med 18 point op til Manchester City på førstepladsen, mens Tottenham er to point efter Liverpool på femtepladsen.