Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Swansea chokerer igen: Nedlægger Arsenal på hjemmebane

30.01.2018 Kl. 21:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Swansea City er nu over nedrykningsstregen i Premier League for første gang siden starten af november. Det er de efter aftenens chokerende 3-1 sejr over Arsenal, der maksimerer presset på manager Arsene Wenger.

Arsenal kom ellers godt fra start. Efter 33 minutter kom The Gunners foran.

Mesut Özil lavede en fantastisk pasning til formstærke Nacho Monreal, der sparkede den ind og bragte Arsenal på 1-0.

Den føring varede dog kun et minut. Stopperen Alfie Mawson fandt Sam Clucas med en stikning, og sidstnævnte satte køligt bolden ind bag Petr Cech ved nærmeste stolpe. 

Arsenal fortsatte dog de svingende takter og igen var det hjemmeholdet, der kom på tavlen.

En frygtelig fejl fra Arsenal-keeperen Petr Cech gjorde, at Jordan Ayew let kunne sparke bolden i mål efter cirka en times spil.

Herefter sikrede Sam Clucas med sin 3-1 scoring føringen for The Swans, der tog alle tre point.

Med aftenens resultat er Champions League-pladserne så småt ved at forsvinde for Arsenal. En maks presset Arsene Wenger går ind i februar måned. Swansea kravler med sejren på den rigtige side af nedrykningsstregen og kan nu øjne muligheden for overlevelse.

Annonce