Overskud: Guardiola belønner spillerne med fire fridage
Det kører for Manchester City i denne sæson, hvor de cruiser mod det engelske mesterskab, mens de også er nået til finalen i Carabao Cuppen.
De mange kampe har dog også kostet en del kræfter, og Pep Guardiola har derfor valgt at give spillerne fire fridage, når opgøret mod Burnley er færdigspillet:
– Spillerne kan gøre, hvad de vil i de dage. De er nødt til at tænke på noget andet end fodbold og være sammen med familie og venner, siger Guardiola ifølge Sky Sports.
– Onsdag eftermiddag skal de være tilbage, så vi kan forberede os frem mod Leicester- og Basel-kampen. Men lige nu har vi allesammen brug for en lille pause.
– Ikke kun spillerne, men også trænerstaben og alle omkring klubben. Det var en hård periode i julen, og nu har vi mulighed for at give dem et par fridage.
Opgøret mod Burnley sparkes i gang kl. 13.30 dansk tid, hvorefter City-spillerne har fri indtil onsdag eftermiddag.