Guardiola forsvarer kæmpe summer: Vi er nødt til det
Med tirsdagens indkøb af Aymeric Laporte for £57 millioner har Pep Guardiola nu brugt £448 millioner, siden han kom til klubben.
Manchester City er blevet mødt af kritik over deres brug af penge, men Guardiola forsvarer det, selvom han godt kan forstå kritikkerne.
– Jeg forstår dem. Nogle klubber bruger £300-£400 millioner på to spillere. Vi har brugt det på seks, siger han ifølge Telegraph.
– Vi havde et problem sidste sommer med seks spillere, hvis kontrakter udløb. Når du vil konkurrere på højeste niveau, er du nødt til at bruge penge.
Laporte er Citys rekordindkøb, og der stadig langt op til PSG og Barcelonas gigakøb af spillere som Neymar og Philippe Coutinho.
– Måske vil vi en dag bruge £100 millioner eller £130 millioner på en spiller, men vi har ikke gjort det. Vi forstår markedets inflation. Sådan er det. Vi accepterer kritikken, men det vigtige er, at vores køb præsterer og passer ind i klubben.
Seneste nyt fra rygtebørsen sender Leicesters Riyad Mahrez i forbindelse med Manchester City, efter Leroy Sané pådrog sig en skade. City skulle have fået et bud på £50 millioner afvist.