Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pardew om Laporte: Held og lykke med at spille imod ham

01.02.2018 Kl. 18:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med kun et par træningspas under bæltet blev stopperen Aymeric Laporte kastet for løverne, da Manchester City slog West Bromwich onsdag aften.

Den 23-årige franskmand skuffede dog ingenlunde. 

Han imponerede også WBA's manager Alan Pardew, der ligefrem ønsker de andre Premier League-hold ''held og lykke'' inden de skal møde den forhenværende Athletic Bilbao-stjerne:

– Jeg synes Laporte var fantastisk. Hans pasninger fra venstre mod højre viste sig at være et stort problem for os, sagde Pardew efter kampen og fortsatte om Citys nye signing:

– Jeg har dårligt nyt til andre Premier League-managers – City har fået endnu en profil her. Ikke bare til defensiven, men også til offensiven, som han bidrager til med sine gode pasninger.

– Held og lykke til alle andre, lyder det fra Pardew.

Manchester Citys næste kamp er på udebane i Premier League, hvor man møder Burnley.

Annonce