Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: West Ham i dialog med Besiktas om Chicharito

17.01.2018 Kl. 15:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det lignede et scoop, da West Ham i sommer kunne præsentere den tidligere Manchester United-spiller, Javier Hernandez, men mexicanerens tid i London har langt fra været en succes. 

Chicharito, som han kaldes, har blot nettet fire gange for West Ham i Premier League, og for nyligt kom det frem, at the Hammers var klar til at lytte til eventuelle bud på ham. 

Ifølge det tyrkiske medie Turkish-Football har de forsvarende tyrkiske mestre fra Besiktas set sig lune på angriberen, og de har derfor valgt at sende folk til London for at snakke med West Ham. 

Tyrkerne har i dette transfervindue taget afsked med Cenk Tosun, der er skiftet til Everton, og de er nu på jagt efter en erstatning. 

Her har de udset sig Chicharito, der vil få mulighed for mere spilletid samt deltage i Champions League, hvis han vælger at skifte til Besiktas. 

Tidligere på måneden gik rygterne på, at Manchester United ville forsøge at hente ham tilbage, men de rygter er siden da stilnet en smule af. 

West Ham betalte i sommer £16 mio. for mexicaneren, men det tyrkiske medie melder ikke noget om, hvor meget the Hammers vil have for at slippe ham nu. 

Annonce