Pochettino: Alderweireld klar til at træne igen
Toby Alderweireld blev skadet, da Tottenham tilbage i november besejrede Real Madrid i Champions League, men belgierens comeback nærmer sig.
På fredagens pressemøde fortæller Mauricio Pochettino, at Alderweireld lørdag kan træne en smule med resten af truppen, hvis alt går vel.
– Måske i morgen (lørdag) hvis alt går godt. I dag har han været til sin sidste scanning, og hvis alt går vel, er det planen, at han laver opvarmningen og de første øvelser med holdet og derefter deltager gradvist mere og mere.
– Vi får at se i næste uge, om han kan forbedre sin form og blive klar så hurtigt som muligt.
Pochettino blev spurgt, om stopperen kan blive klar til FA Cup-kampen mod Newport County den 27. januar, og hertil lød svaret fra argentineren:
– Måske. Vi har hele næste uge til at træne, og vi får at se, om han bliver i tilstrækkelig form til at kunne spille. Vi undersøger ham dag efter dag i næste uge.
Tottenham skal søndag besøge Southampton på St. Marys Stadium.