Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam bekymret: Vi viser nedrykningsform

23.01.2018 Kl. 14:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Man skal over en måned tilbage, før man finder den seneste Everton-sejr i ligaen. Det var 18-december, hvor man hjemme slog ligaens absolutte bundprop, Swansea, med 3-1. Det er man ikke tilfreds med i en klub, der de seneste år, og specielt i sommers, har brugt en masse penge på at forstærke truppen.

Man er stadig seks point fra nedrykningsstregen, men holdets manager Sam Allardyce er ikke i tvivl om, at holdet i højere grad viser nedrykningsform end noget andet.

– Jeg er bekymret, specielt efter præstationerne, som de har været på det seneste. Vi har kun hentet tre ud af 18 mulige point på det seneste, og jeg kender alt til denne situation. Vi er gået fra top seks på point til at ligge blandt de nederste fire. Vi har i de sidste seks kampe samlet point, som kun kvalificerer os til at være i nedrykningsform, har Sam Allardyce fortalt ifølge Liverpool Echo.

Everton har 17 point op til en europæisk placering, mens de har seks point ned til Southampton, der ligger under stregen.

Annonce