Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Aubameyang ikke tæt på - muligt at vi henter en anden

26.01.2018 Kl. 09:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal har brugt store dele af denne måned på at forhandle med Manchester United om en byttehandel med Alexis Sanchez og Henrikh Mkhitaryan.

Sidstnævnte kom på plads i Arsenal tidligt på ugen, og derefter blev fokus straks vendt mod Pierre-Emerick Aubameyang og Dortmund, som Arsenal nu forhandler med. 

Tyske Kicker melder dog om stilstand i forhandlingerne, da Arsenal må slå deres egen transferrekord for at få fingrene i den lynhurtige angriber.

Arsene Wenger mødte i dag pressen, hvor den nuværende transfersituation naturligvis var et emne.

Wenger afslørede her, at der ikke var nyt om Aubameyang, men en anden spiller kan i stedet komme ind i mellemtiden.

– Jeg kan ikke fortælle jer mere. Vi har intet at fortælle, sagde Wenger til dagens pressemøde.

– I øjeblikket står vi, hvor vi står. Vi beholder vores spillere. Vi har tilføjet Mkhitaryan og mistet Sanchez.

– Vil der ske mere? I øjeblikket ved jeg det ikke. Det er langt fra tæt på. Det er muligt, at vi vil hente en anden, men jeg vil ikke give jer et navn, fortalte Wenger, da han blev udspurgt om forhandlingerne med Aubameyang, som han selv har bekræftet tidligere.

Der spekuleres i, om det andet navn, Wenger taler om, er Jonny Evans fra West Brom.

Annonce