Sky: West Ham henter endnu en midtbanespiller
Joao Mario forventes at blive præsenteret i West Ham i dag, hvor han udlejes fra Inter.
Mario gennemgik i går sit lægetjek og skulle derfor gerne være på plads på London Stadium inden længe.
West Ham er dog ikke færdige med at handle for denne omgang. Det skriver Sky Sports.
Der arbejdes på at hente endnu en midtbanespiller ind, og her har David Moyes undersøgt flere muligheder.
To uafhængige kilder fortæller til Sky, at Hammers har budt £15m for Fulhams Tom Cairney. Et bud der er blevet afvist.
Også Anderlechts Leander Dendoncker er et varmt navn hos Moyes, men belgierne kræver £25m for midtbanespilleren, som West Ham mener er under £20m værd.
Sidste mand, som Sky nævner, er Newcastles Jonjo Shelvey. Den tidligere Liverpool-mand har spillet 18 kampe for Newcastle i denne sæson.