Sky: Emre Can skal forhandle på ny med Liverpool
Emre Cans nuværende kontrakt med Liverpool udløber om seks måneder, hvilket lader ham forlade Merseyside på en fri transfer.
Den seneste måned har der været en lang række af rygter omkring tyskeren, der altså nu frit kan forhandle en kontrakt på plads med klubber uden for Premier League, hvor Bayern München og specielt Juventus har været nævnt.
Der er dog stadigvæk håb for Liverpool for, at Can bliver hos The Reds.
Can kunne for nyligt fortælle, at han altså ikke har nogen kontrakt på plads med Juventus forud for et sommerskifte.
Samtidig melder Sky Sports nu, at spillerens repræsentanter igen sætter sig ned med Liverpool for at diskutere muligheden for at forlænge Cans tid på Anfield.
Can har udviklet sig rigtig meget siden skiftet til Anfield fra Bayer Leverkusen for £9,75 millioner tilbage i 2014.