Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Utilfreds Arsenal-legende: Hvorfor får vi ikke Martial i stedet for Mkhitaryan?
Alexis Sanchez skifter til Manchester United. Uundgåeligt, da han har kontraktubløb til sommer og ikke vil forlænge. Den anden vej får The Gunners så Manchester Uniteds 28-årige kantspiller Henrikh Mkhitaryan.
Det mener den tidligere Arsenal-spiller Charlie Nicholas dog ikke er tilfredsstillende. Han havde gerne set, at Arsene Wenger og co. havde lagt penge ind i handlen og hentet Anthony Martial til klubben i stedet:
– Jeg anerkender fuldt ud, at Mkhitaryan er effektiv og en fin holdspiller. Ville jeg tage handlen som den er? Ja, det ville jeg nok gøre, indrømmer Nicholas og fortsætter:
– Men for at være ærlig, så ville jeg meget hellere betale yderligere 50 millioner pund for at få Martial til klubben.
– Arsenal skulle sige til Martial: ”Du kan blive den næste Thierry Henry hos os”.
– Arsenal tjente 30 millioner pund på at sælge Alex Oxlade-Chamberlain og 20 millioner pund på Theo Walcott, så de skulle gå all in på Martial. Glem Malcom og andre spillere! Give Martial, hvad han vil have økonomisk og hent ham, siger Nicholas ifølge GOAL.
Handlen imellem Arsenal og United, der altså involverer Sanchez og Mkhitaryan, forventes at blive endelig bekræftet og offentliggjort mandag.
Annonce