Dansk Liverpool-fan imponerer stort
Liverpool vandt fredag over Everton i et vaskeægte Merseyside-derby på Anfield. Det er dog ikke kun Liverpool der tager overskrifterne i den forbindelse, men også en dansk Liverpool-fan.
Danske Lasse Abildgaard bidrog nemlig stort, da han for anden gang besøgte Anfield med sin far.
Forud for rejsen havde Lasse indsamlet penge til Fans Supporting Foodbanks-initiativet, som er drevet af Liverpool- og Everton-fans, og som giver forsyninger til organisationer, der donerer til folk der selv har problemer med at få penge til mad på bordet.
På deres hjemmeside udviser Fans Supporting Foodbanks også stor respekt for Lasse Abildgaards gerninger.
– En af de bedste udviklinger i vores projekt, er når vi møder folk, som giver os tiltro på menneskeheden. I går var sådan et tilfælde. Lasse Abildgaard, der kom til Everton-kampen med sin far, havde fulgt os i et år på Twitter, og bad danskere om at donere til vores projekt, skriver de.
På hjemmesiden skriver de ligeledes at Lasse selv var overrasket over den store mængde penge, som blev indsamlet.
– Han bad om donationer, som han så kunne bruge på varer og aflevere ved vores afleveringspunkt. Han troede han ville have 50 (pund, red.), men endte med 500 fra danske Liverpool-fans.
Lasse Abildgaard er nu tilbage i Danmark og vil arrangere en nationalindsamling til Fans Supporting Foodbanks.
Afslutningsvist takker organisationen for hans store hjælp.
– Lasse, vi takker dig, din far og de gode folk fra Danmark for at tænke på de folk, der i vores by har brug for hjælp. Vi er overvældede af dine fantastiske handlinger og ser frem til at møde dig og din far igen, afslutter de.