Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: Ancelotti kan afløse Wenger i Arsenal

10.01.2018 Kl. 12:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Carlo Ancelotti har stået i spidsen for store klubber som AC Milan, Chelsea, Real Madrid og Bayern München, men den erfarne italiener er på nuværende tidspunkt uden job, efter han blev fyret i Bayern. 

Flere klubber har dog vist interesse for Ancelotti, og ifølge London Evening Standard kan han overtage managerposten i Arsenal til sommer. 

Her har Arsene Wenger været manager siden 1996, men franskmanden overvejer angiveligt at forlade klubben til sommer, hvis denne sæson ikke bliver en succes.

Wenger forlængede ellers sin kontrakt med Arsenal sidste sommer til 2019, men det er uvist, om han bliver så længe. 

Skulle franskmanden vælge at forlade klubben, ser man den erfarne Ancelotti som den perfekte afløser. 

Arsenal kan dog muligvis se frem til at få konkurrence fra Ancelottis tidligere klub, Chelsea, der angiveligt også overvejer italieneren som afløser for Antonio Conte. 

Annonce