Collymore: Giv Firmino lang karantæne, hvis han findes skyldig
Liverpool-angriberen Roberto Firmino var involveret i et skænderi med Everton-spilleren Mason Holgate i løbet af fredagens FA Cup-opgør mellem Liverpool og Everton på Anfield – en kamp, der endte 2-1 til The Reds.
Efter han blev skubbet af banen og ind på tribunen af Holgate reagerede Firmino ved at løbe mod Holgate før dommeren trådte ind foran Holgate, der reagerede over noget, der blev sagt af brasilianeren.
Det engelske fodboldforbund undersøger nu hændelsen efter Firmino er blevet anklaget for at sige noget racistisk til Holgate.
Findes Firmino skyldig, så mener Stan Collymore, at han bør få 10 dages karantæne.
– Alle ved, hvordan jeg har det med racisme – at enhver spiller eller manager, der findes skyldig i det bør straffes. Vi må nu vente på dommer Robert Madleys rapport omkring hændelsen mellem Firmino og Holgate, før vi kan drage nogle konklusioner på det, skriver Collymore i sin blog hos Daily Mirror.
– Firmino er, selvfølgelig, uskyldig, indtil han kendes skyldig. Hvis han kendes skyldig, så bør han få 10 kampes karantæne, have en seriøs reprimande og obligatorisk deltagelse på et anti-racistisk kursus.
– Uanset hvad resultatet er, så håber jeg på, at det endelig får fodboldforbundet til at tage sig sammen, slutter Collymore.
Liverpool møder Manchester City næste søndag.