Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prøvetræning i Dortmund: Usain Bolt drømmer om United-fremtid

07.01.2018 Kl. 15:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Usain Bolt har vundet et hav af medaljer inden for løb, men den karismatiske jamaicaner valgte sidste år at stoppe karrieren.

Efterfølgende udtalte han, at han ville gå efter at blive professionel fodboldspiller, og i marts tager han det første skridt mod en eventuel karriere på grønsværen: 

– Jeg skal til prøvetræning i Dortmund til marts, og det vil afgøre, om jeg har en fremtid som spiller. Hvis de siger, at jeg er god nok og kun behøver lidt træning, så vil jeg tage chancen, siger han ifølge Daily Express.

– Det gør mig en smule nervøs. Normalt bliver jeg aldrig nervøs, men denne gang er det anderledes, da fodbold er noget helt andet end løb. Jeg skal bruge noget tid på at vænne mig til det, men jeg er sikker på, at det nok skal gå. Det var det samme, da jeg begyndte at løbe. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Usain Bolt er stor fan af Manchester United, og den 31-årige jamaicaner lægger da heller ikke skjul på, at han drømmer om at spille for De Røde Djævle: 

– En af mine største drømme er at skrive kontrakt med Manchester United. Hvis Dortmund siger, at jeg er god nok, vil jeg kæmpe hårdt for at nå videre. Jeg har allerede talt med Alex Ferguson og bedt ham om at lægge et godt ord ind for mig.

– Han har sagt, at hvis jeg kommer i form og er klar til at spille, så vil han se, hvad han kan gøre.  

Bolt har allerede fået en del tilbud fra mindre klubber, der gerne vil tilknytte ham, men hurtigløberen vil kun spille for de bedste: 

– Jeg vil gerne spille, men det skal være for en topklub. Jeg gider ikke spille for en middelmådig klub. Jeg har allerede opnået mange ting, men hvis jeg kan vinde Champions League, vil det næsten slå alt andet. 

Jamaicaneren havde sidste år muligheden for spille for Manchester United i en velgørenhedskamp mod FC Barcelona, men han måtte trække sig med en skade. 

Annonce