Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte vil videre: Courtois i spil til startplads mod Arsenal

10.01.2018 Kl. 07:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Thibaut Courtois er det klare førstevalg i Chelsea. Det er der ingen tvivl om. Den belgiske landsholdsmålmand har vogtet målet i Premier League og Champions League i denne sæson, mens argentinske Willy Caballero har fået chancen i de to pokalturneringer, Carabao Cuppen og FA Cuppen.

Caballero, som skiftede til Chelsea på en fri transfer fra Manchester City i sommerens transfervindue, har været med til at spille Chelsea frem til semifinalerne i Carabao Cuppen, men nu kan han risikere at blive bænket til fordel for Courtois.

I aften kommer Arsenal til Stamford Bridge i den første af to semifinaler, og the Gunners forventes at stille i stærkeste opstilling – og det har nu også fået Antonio Conte til at overveje, om han skal spille med Thibaut Courtois. Det skriver London Evening Standard.

Situationen var nogenlunde den samme i sidste sæson, hvor den daværende reservemålmand, Asmir Begovic, spillede de første runder i FA Cuppen, inden Thibaut Courtois overtog pladsen i målet fra kvartfinalerne.

 

Annonce