Moyes: Kender intet til Carroll-rygter
Flere engelske aviser skrev i går, at Chelsea er på jagt efter Andy Carroll som reserve for Àlvaro Morata, da Michy Batshuayi muligvis kan være på vej væk fra Chelsea i dette transfervindue.
Det er dog ikke et rygte, som David Moyes kender noget til. Det gav han udtryk for, da han blev forholdt rygtet af engelske journalister efter gårsdagens Premier League-kamp mod Tottenham.
– Jeg har ingen idé omkring det, lød det fra West Ham-manageren ifølge Sky Sports.
Moyes havde valgt at bænke Carroll til opgøret mod Tottenham, selvom angriberen havde scoret to mål i den forgangne Premier League-kamp mod West Bromwich. Den engelske angriber blev først skiftet ind med fem minutter tilbage af opgøret, og her kunne han ikke nå at gøre en forskel for the Hammers.