Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fleetwood-målmand kan vinde et års forbrug af pizza mod Leicester

06.01.2018 Kl. 10:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Weekenden byder på masser af fodbold fra den engelske FA Cup, og flere små klubber kan se frem til en stor oplevelse, når de skal møde et Premier League-mandskab. 

Det gælder blandt andet Fleetwood Town, der senere i dag skal møde Leicester. Cod Army, som de kaldes, huserer til dagligt i League One, men i weekenden venter der dem en modstander af en helt anden kaliber i form af de tidligere engelske mestre. 

Fleetwood vil dog gøre alt for at levere overraskelsen, og til dagens kamp har klubbens sponsor, Papa John's, sørget for lidt ekstra motivation. 

Pizzeriaet er således klar til at belønne hjemmeholdets målmand med et års forbrug af pizza, hvis han formår at holde buret rent mod Leicester. 

Vejen til den lækre præmie er blevet lidt nemmere for Fleetwoods målmand, da Jamie Vardy formentlig ikke kommer i aktion. Hjemmeholdet havde ellers set frem til et gensyn med Vardy, der har en fortid i klubben, og klubbens målmand, Chris Neal, ærgrer sig da også over, at den engelske landsholdsangriber formentlig ikke er med, selvom det gør hans job nemmere: 

– Jeg håber, at Vardy spiller. Du vil altid gerne spille mod de bedste spillere, siger han ifølge Daily Mirror. 

Opgøret mellem Fleetwood Town og Leicester sparkes i gang kl. 13.45. 

Annonce