TV: 10 år siden i dag - Bendtner scorer rekordmål for Arsenal
Nicklas Bendtners ophold i Arsenal var præget af mange skandaler, nedture og manglende spilletid. Det var dog ikke kun negativt for danskeren, der blandt andet skrev sig ind i historiebøgerne.
For præcis 10 år siden blev Bendtner skiftet ind mod ærkerivalerne fra Tottenham, da Cesc Fabregas stod klar til at smække et hjørnespark ind i feltet.
Den lange dansker løb med det samme ind i feltet og headede bolden i netmaskerne efter kun seks sekunder på banen.
Rekorden er siden da ikke blevet slået, og Bendtner er dermed stadig den hurtigst scorende indskifter i Premier Leagues historie.
Nicklas Bendtner spillede i Arsenal fra 2004-2014. Opholdet bød dog også på tre lejeophold i henholdsvis Birmingham, Sunderland og Juventus.
Se eller gense danskerens rekordmål her: