Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Adam Lallana kan få comeback mod Southampton

Af Pelle Rigtrup
08.11.2017 Kl. 12:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp har endnu ikke haft glæde af Adam Lallana i denne sæson, da midtbanespilleren inden sæsonstart pådrog sig en lårskade i en træningskamp mod Atlético Madrid, men det ser snart ud til at ændre sig. 

Ifølge The Telegraph er englænderen nemlig meget tæt på at gøre comeback for The Reds, og håbet er, at han kan være med i truppen, når Merseyside-klubben møder Southampton efter landskampspausen. 

Inden da vil Klopp dog teste Lallana i en træningskamp for lukkede døre, hvor der også vil blive spilletid til Alex Oxlade-Chamberlain og James Milner. 

Kommer englænderen gennem den opgave uden problemer, kan han muligvis se frem til spilletid mod sin gamle klub, Southampton. 

Adam Lallana har spillet i Liverpool siden 2014, og siden da har han udviklet sig til en af klubbens vigtigste spillere. 

Annonce