Journalist: Det er Mourinhos opgave at motivere spillerne
Manchester United led i går sæsonens første nederlag, da de på udebane tabte til oprykkerne fra Huddersfield. Ander Herrera udtalte efterfølgende, at nederlaget var helt fortjent, da oprykkerne spillede med mere passion.
Den kommentar faldt ikke i god jord hos José Mourinho, der mener, at spillerne bør forklare, hvorfor de ikke var motiverede nok til at besejre Huddersfield.
Jonathan Liew, der er journalist for Independent, er dog slet ikke enig med portugiseren, der, ifølge ham, har ansvaret for holde motivationen oppe hos sine spillere:
– Der er ikke noget mærkeligt ved Herreras kommentar, men det er mærkeligt, at Mourinho derefter går ud og giver sine spillere skylden for den manglende motivation.
– Hvad går hans job helt præcist ud på, hvis det ikke er at motivere spillerne? Det svarer til, at en brandmand giver ilden skylden.
Om Mourinho får held med at motivere sine spillere, finder vi ud af, når Manchester United på tirsdag møder Swansea i Carabao Cuppen.