Manchester City har slået to Premier League-rekorder
Manchester City er kommet forrygende godt fra start i denne Premier League-sæson, og senest blev det til en 3-2-sejr over West Bromwich i weekenden. Med sejren nåede Manchester City op på 28 point efter de første 10 runder, og det er en tangering af den rekord, Chelsea havde i 2005 og Manchester City selv havde i 2011. Denne gang er Manchester Citys målscore dog på +29, hvilket er bedre end i 2005 og 2011.
Pep Guardiolas mandskab har haft en høj boldbesiddelse i alle sæsonens kampe, og det inkluderer en masse afleveringer, og også her slog the Citizens rekord i weekenden.
844 afleveringer nåede Manchester City op på i weekendens sejr, og det er flest af alle, siden Opta i 2003/04 begyndte at indsamle data fra Premier League.
Manchester City dominerer i øvrigt top fem over flest afleveringer i én kamp i Premier Leagues historie. Hele fem gange er klubben at finde i top fem.
1. Manchester City vs West Bromwich, 28. oktober 2017 – 844 afleveringer
2. Manchester City vs Stoke, 21. december 2011 – 841 afleveringer
3. Newcastle vs Swansea, 6. april 2012 – 835 afleveringer
4. Manchester City vs Stoke, 14. oktober 2017 – 814 afleveringer
5. Chelsea vs Sunderland, 1. november 2008 – 772 afleveringer