Jubilaren Firmino: Næste 100 kampe skal bringe trofæer og succes
Roberto Firmino opnåede en milepæl, da han i sidste måned spillede sin 100. kamp for Liverpool mod Spartak Moskva.
Angriberen glæder sig over sin tid hos Liverpool og håber, at de næste 100 kampe bringer trofæer og succes.
– Det er fantastisk for mig. Lige siden jeg modtog tlbuddet om at komme til Liverpool, har jeg været meget glad. Jeg skulle ikke tænke to gange over at komme til Liverpool. Jeg er meget glad for at være i Liverpool. Det er en god klub på et højt niveau – en stor klub. Jeg nyder at spille her, og jeg er ret glad for at have opnået min 100. kamp.
– Jeg håber, at jeg kan få 100 kampe mere for Liverpool og opnå masser af gode ting; at vinde så mange trofæer som muligt og opnå succes, udtaler han til klubbens hjemmeside.
Firmino står noteret for 27 scoringer siden skiftet fra Hoffenheim i 2015.