Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rose: Jeg frygtede Tottenham-fansenes modtagelse

Af Pelle Rigtrup
18.10.2017 Kl. 11:30
Danny Rose frygtede, at Tottenham-fansene ville give ham en hård medfart, da han i går blev skiftet ind mod Real Madrid.

Danny Rose fik i går endelig comeback for Tottenham, da han blev skiftet ind i 2. halvleg mod Real Madrid. Venstrebacken havde ikke været i aktion for Spurs siden januar, men han kom alligevel i fokus i løbet af sommeren, da han udtalte sig negativt om forskellige ting i Tottenham, heriblandt lønningerne og transferpolitikken. 

Englænderens udtalelser skabte røre i klubben og hos fansene, og der gik da heller ikke lang tid, før Rose var ude og undskylde. 

I går løb Rose så på banen for første gang siden udtalelserne, og han erkendte efterfølgende, at han var en smule nervøs for fansenes modtagelse: 

– Sket er sket, og jeg frygtede en iskold modtagelse fra fansene, så jeg kan ikke andet end at takke dem for den fantastiske modtagelse de gav mig, da jeg blev skiftet ind. 

– Nu prøver jeg bare at se fremad. Først og fremmest skal jeg vinde min plads på holdet tilbage. Mine udtalelser er fortid, og nu handler det om at vinde trofæer med klubben. 

Opgøret mod Real Madrid endte 1-1, og de to klubber deler derfor fortsat førstepladsen i gruppen. 

Annonce