Pirlo afviser mulig Chelsea-rolle efter karrierestop
Den italienske midtbanespiller Andrea Pirlo er efterhånden blevet 38 år gammel, og har de seneste sæsoner repræsenteret New York City i den amerikanske MLS-Liga. Til nytår udløber hans kontrakt med den amerianske klub, og han har i den forbindelse medddelt, at han indstiller sin aktive karriere.
Andrea Pirlo har tidligere luftet tanken om at blive træner i England, og flere medier har derfor spekuleret i, om den italienske fodboldlegende bliver en del af Antonio Contes trænerstab i engelske Chelsea. De to kender hinanden fra deres fælles tid i Juventus, men nu skyder Andrea Pirlo rygterne til jorden:
– Jeg har ingen planer om at blive en del af Antonio Contes trænerstab. Jeg har brug for at hvile mig, når min karriere er forbi, siger italieneren til Daily Mail i New York og uddyber:
– Jeg tager tilbage til Italien og slapper af. Jeg skal bruge noget tid med min familie og mine venner, mens jeg tænker over min fremtid, fortsætter han.
Andrea Pirlo spillede på det italienske landshold i perioden 2002-2015 og var med til at vinde VM i 2006, da de slog Frankrig efter straffespark.