Juventus-CEO: Dybala er uvurdelig
Manchester United er i noget tid blevet kædet sammen med Juventus-stjernen, Paulo Dybala, selvom den argentinske angriber tidligere på året underskrev en ny kontrakt med 'Den Gamle Dame'.
Der er dog noget, der tyder på, at Manchester United aldrig vil lykkes med at få fingrene i den eftertragtede Dybala. CEO for Juventus, Giuseppe Marrotta, udtaler nemlig, at Dybala er uvurdelig, og de vil snart give ham en kontrakt, der 'låser' ham til klubben.
– Drengen (Dybala, red.) er uvurdelig, fordi vi er ikke en sælgende klub, sagde Marrotta ifølge Daily Mirror og fortsatte de dårlige nyheder for Manchester United og andre interesserede klubber.
– Jeg har altid sagt, at en spiller selv bestemmer sin fremtid, og Paulo har lige sagt, at han vil binde sig til vores klub for livet.
– Oversat betyder det, at vi vil lave en økonomisk ofring for at beholde ham. Vi vil snart låse ham til vores klub med en ny kontrakt – det bad han os om at gøre.
Hvis man skal tage Marrottas udtalelse bogstaveligt, betyder det altså, at Manchester United-skiftet aldrig bliver en realitet.