Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte afviser igen exit-rygter: Det er noget sludder

14.10.2017 Kl. 09:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De engelske medier har flere gange skrevet, at Antonio Conte ønsker at vende retur til Italien inden længe, og at Chelsea derfor snart skal på jagt efter en ny manager.

Italieneren har dog ingen intentioner om at forlade klubben på nuværende tidspunkt. Det gjorde han ganske klart, da han i går blev spurgt ind til de verserende rygter: 

– Jeg lavede et interview for to uger siden, hvor jeg sagde, at jeg en dag gerne ville tilbage til Italien, men der må have været en fejl i oversættelsen, for efterfølgende har jeg læst en masse forkerte rygter.

– Jeg vil gerne tilbage til Italien en dag, men lige nu har jeg en kontrakt med Chelsea, og jeg er meget glad for at være i klubben og arbejde med disse spillere. 

Der har været meget snak om Contes familie, der eftersigende ønsker at bo i Italien, men det afviser italieneren: 

– I forhold til mine familie vil jeg gerne slå fast, at de bliver med mig her. Ikke i Italien. Min datter er lige startet i skole her, og det er vigtigt for mig, at medierne skriver det rigtige og ikke bare finder på historier. 

Næste opgave for Conte og Chelsea er i dag kl. 16.00, hvor de forsvarende mestre skal forsøge at rejse sig efter sidste weekends nederlag til Manchester City, når ligaens bundhold, Crystal Palace, venter på Selhurst Park. 

Annonce