Martinez om Lukaku: Han er klar
Romelu Lukaku var ikke med, da Belgien lørdag spillede mod Bosnien-Herzegovina.
Med en vigtig kamp mod Liverpool på lørdag i sigte, ville United-manager José Mourinho formentlig have håbet på en positiv opdatering omkring den 24-årige belgier.
Det har han nu også fået, men har også måtte leve med, at Belgiens landstræner, Roberto Martinez, overvejer at bruge Lukaku mod Cypern tirsdag.
Dette til trods for, at Belgien allerede har kvalificeret sig til næste sommers VM-slutrunde i Rusland.
– Romelu Lukaku er klar. Vi er i kontakt med Manchester Uniteds lægestab. Jeg har endnu ikke modtaget noget telefonopkald fra José Mourinho, fortæller Martinez.
Mens de har sikret, at Lukaku bliver klar til kampen mod Liverpool, har United mistet Marouane Fellaini, der blot klarede 29 minutter mod Bosnien inden han måtte lade sig udskifte med en knæskade.