- Klopp er perfekt til Bayern München
Bayern München valgte i sidste uge at vinke farvel til italienske Carlo Ancelotti som klubbens manager.
I kølvandet på Ancelottis fyring er en række af navne blevet nævnt som en mulig arvtager for italieneren, der har vundet Champions League hele tre gange som manager.
Et af de navne er Liverpool-manager Jürgen Klopp, der ifølge den tidligere tyske landsholdsspiller, Christoph Metzelder, ville være perfekt til jobbet.
– Klopp er en top-manager, og han kan få det komplicerede forhold i klubben til at fungere perfekt. Nagelsmann er en stærk træner, men Bayern er en anden størrelse end Hoffenheim. I min optik er Jürgen Klopp klar, fortæller Metzelder til Sky Deutschland.
Metzelder spillede under Klopp i Dortmund.
Her vandt de sammen to Bundesliga-titler.