Lovren afslører: Jeg spiller på smertestillende piller
Liverpools forsvar har længe stået model til heftig kritik, hvor særligt kroatiske Dejan Lovren har måtte lægge øre til meget negativ snak. Selvom den tidligere Southampton-spiller er en upopulær skikkelse blandt Liverpool-tilhængerne, er hans Jürgen Klopps foretrukne ved siden af Joel Matip.
Lovren har de seneste uger døjet med rygproblemer og smerter i sin akillessene, og nu afslører den kroatiske hardhitter, at han faktisk ikke kan træne i øjeblikket. Landsholdsspilleren spiller dog kampene, men dem klarer han ved hjælp af smertestillende piller.
– Jeg har haft problemer med hele min krop de sidste to uger. Først var det ryggen, og nu har jeg ondt i min akillessene, siger Lovren til Sportske novoti ifølge The Mirror.
– Jeg tager fem smertestillende piller inden hver kamp, så jeg kan spille. Jeg kan slet ikke træne med. Det var også derfor, at jeg ikke var med mod Manchester City og Burnley.
– Det er ikke normalt at tage 4-5 piller inden kamp. Jeg vil gerne spille, og træneren har sat mig på holdet, men det er ikke godt. Jeg har haft disse problemer i mere end to uger.
Lovren forventes også at være involveret i Liverpools kamp i weekenden mod Newcastle.