Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slaven Bilic: Vi skal stadig forbedre os

02.10.2017 Kl. 08:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Slaven Bilic har været under voldsomt pres i 2017, hvor hans West Ham-mandskab i sidste sæson havde en skuffende sæson. Starten på denne sæson har heller ikke været overbevisende for The Hammers, og i søndagens kamp mod Swansea var præstationen igen langt under middel. 

Det lignede derfor, at West Ham kun ville få et point ud af hjemmekampen mod The Swans, men takket være Diafra Sakho lykkedes det Slaven Bilics mandskab at hente tre point kort før tid. Efter kampen var den kroatiske manager glad for sejren, men han erkender samtidig, at hans spillere skal forbedre sig:

– Jeg mærker stadig presset. Det har været der igennem længere tid og det eneste jeg kan gøre er at vinde kampe. Det gjorde vi i lørdags, men vores præstation var ikke god, siger Bilic.

Den kroatiske manager er imidlertid overbevist om, at søndagens sejr giver hans spillere selvtillid, så de også kan præstere bedre i fremtiden:

– Jeg ved, at vi kan spille bedre. Spilerne ved det også. I første omgang handler det om at få sejre, fordi det giver selvtillid. Med tiden vil vi også spille bedre, slutter Slaven Bilic.

Annonce