Lacazette: Afviste PSG før Arsenal-skifte
26-årige Alexandre Lacazette kom til Arsenal denne sommer fra Lyon for en pris, der kan ende med at koste Arsenal omkring £52 millioner.
Lacazette kom til Emirates Stadium oven på en sensationel 2016/17-sæson, hvor franskmanden lavede 36 mål for Lyon i 44 kampe.
Den form tiltrak interesse fra Paris Saint-Germain, der dog endte med at vælge Arsenal, da han ønskede at teste sig selv i Premier League.
– Vi talte med PSG, men jeg vidste, at det ikke var der, jeg ville til. I Frankrig ønskede jeg kun at spille for Lyon. PSG kunne have hjulpet mig med at udvikle mig på grund af de store spsillere, de har, men jeg ønskede at spille i en anden liga, fortæller Lacazette til RMC Sport.
Lacazette har hurtigt etableret sig som en favorit blandt Arsenal-fansene.
Han har scoret fire mål i sine første syv Premier League-kampe.