Everton-ejer freder Ronald Koeman
Everton handlede stort ind i sommerens transfervindue, og forventningerne til The Toffies var derfor store inden sæsonstarten. Efter syv spillerunder har Ronald Koemans tropper dog skuffet stort og har således kun syv point efter syv kampe.
De skuffende resultater i Premier League samt i Europa League, hvor Everton kun har et point efter to kampe, har betydet, at Ronald Koeman er kommet under pres. Efter weekendens nederlag til Burnley har Everton-ejer Farhad Moshiri været ude og give sin støtte til den pressede manager:
– Vi er uden tvivl inde i en dårlige periode, men vi er stadig i begyndelsen af sæsonen. Ronald Koeman har min fulde støtte, sagde den indiske forretningsmand til Sky Sports efter søndagens kamp.
Everton skal først i kamp igen om to uger grundet landskampspausen.