Scholes: Matic-indkøbet har gavnet Pogba
Manchester United buldrer derudaf i både Premier League og Champions League i øjeblikket, og i de seneste kampe har De Røde Djævle endda måttet undvære den franske stjernespiller, Paul Pogba, på den centrale midtbane.
Den tidligere Juventus-spiller så ud til at have fundet ind i et godt samarbejde med sommerindkøbet, Nemanja Matic, på den centrale midtbane, og Pogba har haft stor gavn af serberen. Det mener Manchester United-legenden, Paul Scholes, i hvert fald.
– Man kunne tydeligvis se før hans skade, at United vandt – og vandt komfortabelt. Jeg synes, at tilføjelsen af Matic har hjulpet ham og givet ham frihed. Han har scoret et par mål og lavet et par assists allerede. Han spiller godt, og forhåbentlig er hans skade ikke så alvorlig, som den kunne være, fortæller Scholes ifølge Goal.
– Sidste sæson var hård for ham, da der var en indkøringsperiode. Der var to eller tre andre spillere, som sammen med ham skulle bruge noget tid på at finde sig til rette. Med Matic, som er kommet ind i på holdet i år, og de andre, som har fået et år, tror jeg, at vi vil se forbedringen.