Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Pulis melder Livermore klar til Arsenal
Tony Pulis afslørede tidligere på ugen, at Jake Livermore havde fået en pause, fordi han følte sig "udslidt," men både manager og spiller var kort efter ude og nedtone problemet.
Nu bekræfter Pulis så også, at midtbanespilleren er tilbage, når West Bromwich mandag aften gæster Arsenal.
– Alt er fint med Jake. Han havde bare brug for et par dages fri. Der var ikke andet i det. Han er klar til mandag, siger Pulis ifølge Sky Sports og uddyber:
– Vi har en eller to med nogle mindre slag, men med et par dage til, bliver de forhåbentlig klar til mandag. Vi kommer til at holde øje med dem.
Opgøret mellem Premier League-rivalerne løber af stablen klokken 21.00.
Annonce